Under Anden Verdenskrig blev det tyske jernbanesystem brugt til at transportere soldater, våben, forsyninger og civile rundt på tværs af det tyske territorium samt til besatte områder. Persontogene var afgørende for at opretholde Tysklands logistiske planlægning og militære operationer.
Tyske persontog blev brugt til at transportere soldater til frontlinjen og tilbage fra kampområderne. Disse tog var ofte overfyldte og udsatte for konstant fare fra luftangreb, partisaner og sabotører. Flybombardementer og sporminer kunne ødelægge jernbanespor, og derfor blev reparationerne ofte udført under ekstremt vanskelige forhold og med begrænsede ressourcer.
Når tyske soldater blev sendt hjem på orlov eller fra fronten til hospitalsbehandling, ville de bruge persontog til at rejse. Disse tog var ofte overfyldte og ofte dårligt udstyrede, hvilket gjorde rejserne meget ubekvemme og farlige.
Der var også specielle persontog, der blev brugt til at transportere jøder og andre forfulgte grupper til koncentrationslejre og til tvangsarbejdere til arbejdslejrene. Disse tog var kendt som “dødstogene” og blev ofte overfyldte og uden ordentlige sanitære forhold. Mange døde under disse forfærdelige rejser på grund af sult, dehydrering og sygdom.
Ved slutningen af krigen, da de allierede styrker nærmede sig Tyskland, begyndte de allierede at bombardere jernbaneanlæg og ødelægge jernbanespor for at hindre den tyske transport. Dette medførte betydelige hindringer for den tyske evne til at flytte soldater og forsyninger hurtigt og effektivt.
Spor-1-wehrmacht personvognstog består af 3 passagervogn, 1 spisevogn og en sovevogn. Alle vognene er indrettet og forfinet med gulve, væge og indretning samt personer. Lokomotivet som trækker personvognstoget er primært Spor-1-wehrmach´s kM-1 BR 18.5
